På bladet Efterskolens hjemmeside kan man læse om kommunernes nyeste sparetrick. Efter i nogle år at have smuglet elever ind på efterskolen som egentlig skulle have haft tilbudt behandling med forfærdende resultater, så har kommunerne tilsyneladende valgt at spille med åbne kort i deres kamp for at spare på de dyre anbringelser.

Operationen går ud på at overtale forældrene til at sende børnene på efterskole i stedet for at tilbyde opholdssteder. For at kabalen skal gå op skal forældrene punge ud, hvilket alle forældrepar der vil deres børn det bedste nemt kan overtales til – især hvis alternativet er vage trusler om at tvangsfjerne barnet suppleret med et par bemærkninger om hvad naboerne ikke vil tænke hvis familien udråbes til den næste Brønderslev familie.

Det koster nemt 55.000 kr. om måneden at sende et barn til et opholdssted. Udgifterne for et helt år ved efterskoleløsningen er 112.000 kr., hvor at forældrene så vil bidrage med halvdelen.

Tager vi et barn med folkesygdommen depression, så er reglerne i dag at har forældrene haft en depression på et eller andet tidspunkt, så har forældrene som udgangspunkt et genetisk ansvar for barnets sygdom og der kan opkræves forældrebetaling uanset om opholdet måtte have behandlingssigte lidt i strid med de intentioner Folketinget har haft da de lavede loven om forældrebetaling.

Så med fakturablokken hos kommunerne klar tvinges nogle forældre ofte til ikke at gribe ind så barnet kan blive så syg at de kan få gratis behandling på hospitalerne der drives af regionerne. Så grusom er Danmarks nedbrydning af velfærdsstaten anno 2012 blevet. Der er børn som ikke tilbydes den optimale behandling fordi at familien ikke har råd.

Tænk på hvad barnet vil føle hvis efterskole opholdet måtte medføre at hjemmet skal sælges. Mange familier tvinges i disse svære år fra deres hjem og udover arbejdsløshed er sygdom hos voksne eller børn ofte årsagen.

Vi må alvorligt adressere denne discountløsning som værende blot endnu et sygeligt eksempel på den kreativitet som kommunerne udviser for at slippe for deres ansvar.

Vi må endvidere påpege at der ikke er tilsyn med børn på efterskole, da man ikke regner med at børnene der er ude for samme risiko som på opholdssteder. Desværre viser sager med pågående lærere på Baunehøj og Staby Efterskole og voldstilfælde som vi så det på Fenskær Efterskole at det ikke er tilfældet.

Sekundært så hersker der på en række efterskole en sygelig adfærd hvor at man for enhver pris vil presse elever til at bryde deres egne grænser, hvilket har bragt elever i livsfare til søs på Kongenshus, Odsherred og Lundby efterskoler. Ja, sågar et dødsfald på en efterskole på Langeland har denne tendens medført. En syg elev der har brug for støtte har ikke brug for at blive presset ud over egne grænser.

Folketinget må gribe ind og stoppe denne trafik hvis de ellers mener at de vil landets børn det godt.

Kilde:

Kommuner sparer penge (Bladet Efterskolen)

Medierne har tidligere været meget aktive i den såkaldte Amy-sag.

For dem som ikke kender til sagen, kan vi oplyse at Amy-sagen handler om de tragiske eftervirkninger af en såkaldt søskendepakke adoption.

I nogle lande presser man adoptionsforældre til at tage en ældre søskende med når den søde baby skal adopteres. Amy og hende lillesøster kom til Danmark. Imodsætning til lillesøsteren havde Amy det ikke så godt derhjemme og derfor blev hun placeret hos en plejefamilie, hvor at hun faldte til.

Næstved Kommune ønskede imidlertid at bruge deres prestigeinstitution til at håndtere dette problem. Insitutionen er mest kendt for at have personale der drak i arbejdstiden jvf. Avisen Metroxpress og så nogle slagsmål på de hoteller de lejer til deres klienter.

Amy ville ikke flytte, men flyttet blev hun med lidt vold.

Nu nogle måneder senere så lyder det fra institutionen at hun ikke trives. Desværre var det hvad samfundet kunne byde hende, så hun må nok indstille sig på en trist opvækst med lede imod det samfund hun er kommet til.

Er det virkelig det bedste vi kan byde et barn i nød?

Kilde:

Tvangsflyttede Amy har det skidt (Danmarks Radio P4 Sjælland, 8. maj 2012)

Folketinget har netop vedtaget en rygelov. Den vil sætte effektiv stopper for rygning på opholdssteder, behandlingshjem og efterskoler.

Det er kort sagt en katastrofe. Vi taler for opholdssteder og behandlingshjems vedkommende om unge, der i forvejen er udsat for samfundets måske nok mest hårdeste straf - en tidsubestemt straf.

De er blevet tvunget til at tage bolig udenfor egen hjem. De er blevet sat ind på et nyt værelse hvor de så pludselig ikke kan foretage sig private ting som at ryge. Det er et stort indgreb i deres frihed.

På mange af disse steder har man lavet rimelige foranstaltninger. Man har bedt de unge om at fortrække et bestemt sted hen på matriklen før at de kan ryge. Dette er desværre ikke længere en mulighed med den nye lov.

Istedet må de unge nu gå ud i lokalområdet for at hænge ud der i forbindelse med deres rygning. Det er en dårlig løsning som kan påvirke opholdsstedernes forhold til deres naboer og det kunne bringe unge, som man ellers gerne vil holde under observation i kontakt med uheldige elementer.

For de unge som måtte vælge at bo på efterskoler, er det en frivillig option. De kan vælge at lade være hvis samfundet ikke vil gøre det muligt for dem at vælge efterskoler som passer til deres behov. Vi må opfodre forældrene til at tale med deres børn og vælge efterskolerne fra, såfremt at rygeloven forventeligt vil medføre ændringer til kontrakterne så rygning medfører udsmidning idet at familierne først og fremmest må forholde sig til det de skriver under på.

Den nye rygelov er et makværk. Loven spytter også på de børn af forskellige grunde ikke længere kan bo hjemme og loven vil sætte dem i en svær situation nu hvor mange formentlig vil forsøge at omgå reglerne så de kan forsætte med at nyde tobak efter eget valg hvilket er en frihed et demokratisk burde bryste sig af at tillade.

I 2006 fjernede Lunderskov kommune en dreng fra en døgninstitution med kort varsel. Beslutningen blev kritiseret i bladet Socialpædagogen af lederen af døgninstitutionen Elverkær, der havde været drengens hjem i et stykke tid.

Lunderskov kommune vidste noget, men de valgte at holde mistanken for sig selv. De valgte ikke at dele deres mistanke med tilsynsmyndigheden, der dengang var Amtet. En mistanke der kunne medføre stor lidelse for de andre anbragte børn på døgninstitutionen.

I 2009 valgte Syddjurs kommune at fjerne to brødre fordi at de også havde fået en mistanke. Den mistanke blev ikke luftet overfor Skanderborg kommune som i mellemtiden havde overtaget opgaven fra Amtet. Skanderborg kommune gennemførte frem til døgninstitutionens lukning ikke mindre end 13 besøg uden at finde noget. Hvordan skal de kunne det, hvis alle holder deres mistanker for sig selv?

Vi taler om personale indenfor faget, der om nogen er vant til at håndtere indberetninger fra bekymrede borgere. Alligevel vælger de at operere i stilhed. Hvorfor?

Vores teori er at det er faglig stolthed, der holder dem tilbage. De har haft kollegaer ude for at godkende de døgninstitutioner og plejefamilier som kommunen vil gøre brug af. Ved at lufte mistanken så retter de en kritik mod deres egne kollegaer og da de for alt i verden vil undgå dette, så må børn som de ikke selv har ansvaret for ofres.

Det er skammeligt!

Nu er Elverkærs leder sigtet for seksuelle forhold med anbragte unge og skulle denne sigtelse lede til dom, så burde der være medarbejdere i de kommuner som trak børnene hjem, der burde tage deres afsked.

Det er de medarbejdere der godkendte døgninstitutionen. Det er de medarbejdere som trak egne børn hjem uden at gå videre med deres viden.

Selvfølgelig kan man også klandre Skanderborg kommune, men faktum er at skuespil af den type som børnene på Elverkær blev truet til at opføre foregår hver eneste dag ude i plejefamilierne og på landets døgninstitutioner.

Når børn er i nød så har vi voksne pligt til at indberette, særligt professionelle indenfor faget burde vide konsekvenserne af at opretholde tavshedens lov.

Kilde:

Kunne ny misbrugssag været stoppet allerede i 2006? (BT, 2. maj 2012)

Danmarks Radio har fundet ud af at psykologer som har fået kritik af Psykolognævnet kan fortsætte deres virke fuldstændig uden at det får konsekvenser for dem.

Da deres rapporter ofte er udslagsgivende for om børn kan få lov til at få en tryg opvækst hos deres biologiske familie istedet for at få en opvækst som kastebold i det offentlige system med ophold hos forskellige plejefamilier og opholdssteder, skal  dette arbejde være 100 procent i orden.

De ringe aktører skal fjernes fra markedet. Det skulle psykolognævnet hjælpe med til fremfor at holde hånden over kollegaer der ikke leverer varen.

Til sidst appelleres det i artiklen om at Socialministeren skulle på banen, men faktum er at der ikke har været nogle socialministre på banen i mange år.

Endnu en gang bliver de anbragte børn tabere.

Dårlige psykologers navne holdes hemmelig (Danmarks Radio, 27. marts 2007)