Anbragte børns vel
Pandora’s æske er åben - og tragedierne åbenbares

'Sådan er Plejefar' …

Det er overskriften på Information’s artikel om Optagelseshjemmet Infanterivej 33 i Randers.

Et børnehjem med voksne, der ikke har ladet sig ansætte med det mål at gøre en positiv forskel i de børns liv som myndighederne har betroet i deres varevægt, men tværtimod for at pleje deres egne fysiske behov i en sådan grad at det er svært at sætte ord på i denne blog.

Vi må henvise til artiklen, men siden at Godhavnsrapporten blev fremlagt er det blevet klart at det var Pandora’s æske der blev åbnet. Alle må spørge sig selv om hvorfor at 1976 skulle være en magisk dato, hvor at overgreb og fornedrelse af de anbragte børn skulle være bragt til ende.

Faktum er at Facebook grupper af tidligere anbragte børn fortsætter med at berette om overgreb der har fundet sted for kun få år siden og sikkert er det at Facebook grupperne om få år vil rumme beretninger om overgreb, der finder sted i år.

Socialministeriet ved at der sker cirka 2 overgreb pr. måned på landets døgninstitutioner og efterhånden som de tidligere anbragte overkommer den byrde af tavshed og skam de har pålagt sig selv, så dannes der et billede af at forholdene er lige så slemme ude i plejefamilierne.

Det er for let at flytte ansvaret for tilsynet fra det ene bureaukratiske system til det andet. Der skal en mentalitetsændring til. Anbragte børn må ikke blive en 2. rangs kategori, som man automatisk bør nære mistro til. De kan faktisk fortælle sandheden, men det er der ingen som tør løbe an på når plejefamilierne har en fornem position i lokalsamfundet.

Hvor længe skal der gå inden at socialministeren kommer på banen?

Kilde:

'Sådan er Plejefar' … (Dagbladet Information)

  1. anbragtebornsvel posted this
Blog comments powered by Disqus